MUNKEBJERG BUSINESS PARK
INVENTAR & MØBLER
Alle kompetencer i spil
Vi har leveret inventar og møblement til et projekt for Munkebjerg Business Park i Odense i samarbejde med RIIS Group. Projektet omfattede ombygning og design af deres nye kantine, konferencerum og lobby.
RIIS Snedkerier har stået for produktudvikling, tegning og produktion af blandt andet bænke, borde, lamelvægge, reoler og kabinetter til projektet. Vi har desuden bistået ved montage.
Specialudviklet inventar
Alt inventaret blev specialdesignet og udviklet til projektet. Heriblandt et stort multimøbel med mange funktioner. Det var en spændende opgave for vores snedkere, som skulle få de mange funktioner, polstrede dele, skjulte ledninger, messing stel og egetræ til at spille sammen.
Derudover var der specifikke krav til holdbarhed og vedligholdelse. Det løste vi blandt andet ved at anvende en helt speciel mat lak, som stadig bevarer det olierede udtryk.